Ejerforeningen Klintegaarden

 

Referat af ordinær generalforsamling, afholdt den 28. april 2011 kl. 19.00 i ejerforeningens alrum.

 

Dagsorden:

1.
Valg af dirigent.
2. 
Beretning om ejerforeningens virke i det forløbne år.
3. 
Fremlæggelse af det reviderede regnskab til generalforsamlingens godkendelse.
4. 
Drøftelse og evt. vedtagelse af igangsætning af mere omfattende vedligeholdelsesarbejder.
5. 
Fremlæggelse og godkendelse af det kommende års driftsbudget.
6. 
Indkomne forslag.
7. 
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. På valg til bestyrelsen: Jens Friis Jensen og Peter Bech-Jensen (begge modtager genvalg). Som suppleanter: Kirsten E. Bygholm og Ove Nyrnberg (begge modtager genvalg). 
8.
Valg af revisor.
9. 
Eventuelt



Bjarne Ravn bød medlemmerne velkommen til den ordinære generalforsamling.
 

Ad 1) Til dirigent valgtes Sverre Teglborg, der takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med vedtægterne.
 

Ad 2) Formanden Bjarne Ravn fremlagde formandens beretning (vedlægges).

Jane 44D, rettede spørgsmål om fredning.

Ove 46I, fordele og ulemper ved fredning?

Peter Bech-Jensen.: fordelen er, at der ingen ejendomsskatter er, og man kan søge forskellige fonde om tilskud til arbejdet – ulemper er, at man ikke må påbegynde arbejdet før det er godkendt, dette gælder al modernisering.

Torben opg. N ønsker, at renovering af villaer fremrykkes. Bjarne Ravn noterede sig dette.

Herefter blev beretningen godkendt.

 

Ad 3) Henrik fra BDO-revision gennemgik regnskabet for 2010. Ove opg. I var ked af, at hjemmesiden er skyld i større administrations-omkostninger.

Der er stor tilfredshed med hjemmesiden og det store arbejde der ligger i det, og at køre en hjemmeside vil altid være forbundet med omkostninger.

Bjarne Ravn orienterede om, at man skal bruge sæben som automatisk medleveres og doceres i vaskemaskinen i vaskeriet, og ikke selv medbringe det. Hvis man har klager vedrørende vaskeriet, skal henvendelse ske til portneren

Regnskabet blev herefter enstemmigt godkendt.

 

Ad 4) Bjarne Ravn orienterede om, at der ikke var nyt fra bestyrelsen vedrørende evt. vedtagelse af igangsætning af mere omfattende vedligeholdelsesarbejder.

Lisbeth opg. I spurgte om vi evt. kan låne kr. 1 mill. mere til isætning nye vinduer i opg. M og N.

Vedligeholdelsesplanen udvides med flere år, således at gårdfacaden evt indsættes i planen.

 

Ad 5) Mogens Jensen gennemgik budget 2011 på i alt kr. 2.931.219,00 inkl. ekstraordinær forhøjelse på kr. 400.000,00 til vedligeholdelse. Budgettet blev enstemmigt godkendt.

Man savnede regnskabet i en kolonne så man kan sammenligne med budgettet. Dette kommer med næste år.

 

Ad 6) Ingen indkomne forslag.
 

Ad 7) Jens Friis Jensen og Peter Bech-Jensen blev genvalgt til bestyrelsen. Kirsten Bygholm og Ove Nyrnberg blev genvalgt som suppleanter.

 

Ad 8) Genvalg af Revisorfirmaet BDO.

 

Ad 9) Dorthe opg. E mente ikke at bestyrelsen kan være inde i alt, og derfor skal uddelegere mere arbejde. Dette har bestyrelsen planer om. 

Per opg. N savnede mere liv i Klintegaarden, f.eks. kan der opsættes flere bænke og børnehaver kan besøge Klintegaarden. 

Lisbeth opg. I oplyste, at der tidligere har været et aktivitetsudvalg, og man vil derfor starte igen, udvalget består foreløbig af: Lisbeth opg. I, Per opg. N og Gitte opg. I. 

Lisbeth opg. I orienterede om, at det var hende der har været angrebet af legionella.

Bjarne Ravn: Man vil gerne ofre penge på fjernelse af bakterier.

Bjarne Ravn glæder sig over, at aktivitetsudvalget igen består. 

Ove opg. I: Hvad med isolering af V. og K. rør

 

Herefter takkede dirigenten for de mange gode indlæg og for god ro og orden.

 

Til slut blev der serveret et let traktement, som Stig Olesen havde sørget for. 

 

Dirigent: Sverre Teglborg

Referent: Mogens Jensen

Lav din egen hjemmeside med mono.net